Hvornår må børn være børn?

På en dejlig morgengåtur i det område, hvor jeg bor, faldt mine øjne pludseligt på noget inde i hegnet langs markvejen. Nogle børn havde bygget hule.

På ét sekund blev jeg sendt 50 år tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor vi (uden voksenopsyn, hu, ha!!) legede i timevis med, hvad vi nu kunne skrabe sammen. Vi samarbejdede, tog ansvar, fandt på løsninger, blev uvenner og venner igen – helt uden nogen mente, de behøvede at blande sig.

Og ja, det var til tider på kanten af “det farlige”.

Og ja, det var til tider rent held, at vi ikke kom slemt til skade. Faktisk kom vi til skade en gang i mellem – og måtte drage omsorg for hinanden.

Jeg er fra en tid, hvor det var en del af den almindelige dannelsesproces at få lov til at falde og slå sig, jokke på et rustent søm og mærke erfaringen forplante sig gennem kroppen. Det var før voksne “stod på vagt” og blandede sig i alt – alt for tidligt.

Men vigtigst af alt, vi udviklede os i børnehøjde, tilegnede os noget robusthed, fordi vi selv måtte finde vej igennem de udfordringer, vi selv skabte.

 

Nutidens børn

Resten af gåturen grublede jeg noget over fortid og nutid – og det at “få lov at være barn.” Mit hjerte græder lidt, det må jeg indrømme.

Hvornår er det lige, at børn får lov at være børn i dagens Danmark? Alt for mange børn og unge i dag mistrives på grund af angst og angstrelaterede tilstande (social fobi, ensomhed) og dårligt selvværd generelt. Det er et faktum – og hvad gør vi så?

Læs også:  Mistrivsel hos barnet, gør noget ved dig.

Vi putter endnu mere voksenstyring på. Servicerer og ”pylrer” endnu mere. Laver længere skoledage. Flere og flere regler i vore institutioner, der forhindrer børn i at mærke verden gennem “at slå sig” på deres adfærd.

En gruppe af børn er så tilpassede og voksenstyrede, at de konstant er optaget af ikke at begå fejl. Hvad er det, vi lærer af? Nemlig. Det er først og fremmest af vore egne fejl.

Disse børn bliver til små kontrolfreaks eller små “politibetjente”, der har fokus på at styre alt og alle. De er “fejlfindere.” Styret af aldrig at føle sig gode nok.

En anden gruppe er helt forvirrede. Forvirrede og “zapper rundt”, fordi de forsøger at leve op til det, deres ydre verden forsøger at stimulere dem med. Men de evner ikke at følge med. Evner ikke (må ikke) sige fra og putte sig, når der er for meget stimuli. Når de falder i staver, tror deres omverden, at de fejler noget. De skal være “online” nonstop – ellers er der noget galt med dem.

De senere år er det desværre blevet in at betegne dem “særligt sensitive” for ligesom at forstå, hvorfor de er “anderledes”. De er ikke anderledes. De er blot helt naturlige børn, der fortsat er i besiddelse af en indre bremse, der forsøger at lukke ned, når det udenfor dem, bliver for meget. Altså sunde og raske børn, der reagerer sundt på noget, der ikke er godt for dem.

En tredje gruppe bliver “bøvlede” og urolige. Forstyrrer, keder sig, kan ikke holde fokus og er ukoncentrerede. “A pain in the ass” kunne man – på en mindre god dag – betegne disse børn. De ødelægger undervisningen, er dårligt opdragede og mobber synligt, hvor andre trængte børn gør det noget mere sofistikeret i det skjulte, fordi de tidligt har lært at begå sig på skyggesiden.

Læs også:  Din selvopfattelse er påvirket af dig

Disse børn opgiver ofte presset, kravene og forventningerne. Nogle opgiver også sig selv og bliver ligeglade med fællesskabet/samfundet. De udvikler følelsen af forkerthed og isolerer sig fra den verden, der ikke kan lide dem.

 

Voksnes egen angst

Det er meget firkantet og temmeligt unuanceret stillet op, det er jeg klar over. Men min pointe er: Din angst som voksen for at klare tilværelsen, din dårlige samvittighed, dit manglende nærvær i dine børns liv kan ikke erstattes af institutioners normer og regler.

Du skylder dit barn at trække dig, vise det tillid, give det ansvar. Dybest set ønsker du for dit barn, at det er tillidsfuldt – og at det møder andre med tillid og ansvarlighed. Et modigt mennesker, der tør sige til og fra. Et menneske, der tør tage livet ind.

Hvordan skal børn lære det, når du lever deres liv for dem?

 

Har du og/eller dit barn behov for hjælp, kan du bestille tid her til en indledende samtale. Finder vi kemien, finder vi helt sikkert en løsning.