Psykoterapi og coaching minder i bund og grund om en helt almindelig samtale. Dog med den forskel, at samtalen er centreret om dig og de ting i dit liv, der er svære for dig og som fylder i din hverdag. Uanset hvad du går og kæmper med, så er det muligt at lære at tænke på en ny måde og lære ny adfærd indenfor alle områder i dit liv.
Som uddannet psykoterapeut kan jeg yde professionel psykoterapi og coaching for både private og erhvervsfolk fra min praksis i Tofterup, Grindsted. Alle forløb starter med en uforpligtende samtale, som omhandler en forventningsafstemning, men lige så vigtigt er det at mærke efter, om der er kemi og tillid mellem os.
Hvad kan et psykoterapi- og coachingforløb hjælpe dig med?
De fleste oplever før eller siden omstændigheder, følelsesmæssige tilstande, traumer eller livskriser, som er så indgribende på livskvaliteten, at der kan være behov for støtte til at komme videre. Det kan være, at du oplever en generel utilfredshed med livet, det kan være en konkret problemstilling eller det kan være personlig udvikling.
Har du brug for professionel hjælp til at komme videre efter for eksempel stress, skilsmisse eller andre kriser? Eller oplever du, at angst, vrede, utilfredshed, utålmodighed, jalousi, skam, irritation eller andre følelser fylder alt for meget i dit liv? Derudover er kommunikation også en vigtig faktor i menneskets liv, ligesom selvværd, selvtillid og selvaccept er afgørende for vores velbefindende.
I et forløb hos mig, kan du blandt andet få hjælp til at få en større selvforståelse og bearbejde de følelser, der forhindrer dig i at få det liv, som du ønsker. Du får mulighed for at lære at tænke på en ny måde og lære en ny adfærd i dit liv.
Få de rette redskaber med psykoterapi og coaching
Psykoterapi og coaching kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om de roller, du tager i livet, så du ikke bliver kørt rundt i manegen af skiftende og ubevidste personlighedssider, men derimod kreativt skaber det liv, som du i virkeligheden drømmer om. Terapi er med til at skabe forandring, der holder på den lange bane. Gennem terapi baner du varig glæde, mening og frihed.
I terapien arbejder vi sammen om at forstå dine inderste følelser og behov. Psykoterapi og coaching handler om at få hjælp til at skifte fokus i livet og om at finde en ny vej. At forfølge sine drømme, at bryde gamle mønstre og søge nye udfordringer.
Jeg tror på, at vi alle har evnen til at skabe en positiv forandring af os selv. Med den rette hjælp og med den rette fokus kan alle opnå forøget selvværd, styrke og livskvalitet.
Som psykoterapeut og coach kan jeg hjælpe dig med at:
- Styrke dit selvværd
- Styrke din personlige udvikling
- Tage mere bevidste valg
- Give dig mere livskvalitet
- Se mulighederne og finde accepten
- Opnå mere ro og balance i dit liv
- Sætte grænser
- Forbedre dine nære relationer
- Leve ud fra dine sande værdier
- Give udtryk for dine behov
- Bryde negative mønstre
- Håndtere stress
- Give dig de rette redskaber til at være mere nærværende og til stede
Kontakt mig for psykoterapi og coaching
Som psykoterapeut og coach bestræber jeg mig på at skabe et ikke dømmende, tillidsfuld og nænsomt rum, hvor du kan føle dig tryg, uanset hvad end du bringer op. Hos mig er rummet dit – og kun dit!
Ønsker du at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde eller vil du gerne bestille en tid til en samtale, er du velkommen til at ringe til mig på telefon 40 23 83 89. Herudfra kan vi sammen tilrettelægge et forløb til psykoterapi og coaching, hvor der bliver taget højde for netop dine udfordringer. Alternativt kan du også udfylde kontaktformularen, hvor jeg herefter vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Jeg glæder mig til at høre fra dig!