Undrer du dig også fra tid til anden over, hvordan du reagerer og agerer? Så læs med her.

Kører der en selvsnak inden i dig? En selvsnak, som lægger forhindringer i vejen for dig.

Snakken kan for eksempel lyde sådan her:

  • ”Du er ikke god nok, derfor må du gå.”
  • “Jeg er ikke så klog og opfindsom som de andre”
  • ”Det her er kun for de bedste, og dem er du ikke i blandt.”

Den kritiske selvsnak kommer af en indre ”mangelkultur” – et psykisk tomrum, hvor længslen efter at slå til og være god nok, ikke er blevet mødt. Du ikke er blevet forstået, som den du er – eller rettere var. Et tomrum af forkerthed, hvor du ikke blev anerkendt, og dine bedste intentioner ikke blev set.  Det er erindringen fra barndommens gade.

En overført indlæring, som vi på et tidspunkt selv bærer videre som overbevisninger som:

  • ”det gode er ikke dig forundt”
  • “nu skal du passe på, ikke at dumme dig….”
  • “pyha, det kan jo gå helt galt, når jeg ikke ved hvordan….”
  • “jeg siger ikke noget, så siger jeg ikke noget dumt”
  • ”nu skal du liiigge passe på, at du ikke fylder for meget”

På den måde sætter du nu begrænsninger op for dig selv i voksenlivet – sikkert for at beskytte dig mod igen at føle tomrummet, savnet, længslen eller ensomhedsfølelsen i at være afvist og ikke at blive forstået. Eller måske, er du blevet en af dem, der yder og yder, servicerer andre og sælger ud af dig selv for andres skyld, i håb om at få ”tomrummet” fyldt op ad den vej.

Og lige meget hjælper det.

Men den følelse skal du holde! Holde så længe, at du møder dig selv i følelsen. Andre kan ikke fylde det rum ud – den er (i nutid) din – og din alene.

Kun ved at komme det, der er i møde med egen omsorg og kærlighed til dig selv, kan en ny indsigt vokse frem.

Øvelse:

Prøv at starte her.

Hvor er dit fokus, når du ikke slår til? Sikkert på alt det, du ikke har, og det du mangler.

Hvordan reagerer du?

Hvem bliver du, når du har disse tanker? Jeg gætter på: lille, trist, ”offer for”, utilstrækkelig, mindre værd end …

Hvad ville ske, hvis du slap den følelse? Ville du kunne det?

Hvornår, vil du kunne det?

Flyt fokus!

Hvem har du i dit liv, der betyder noget for dig?

Hvad kan du miste, der er dig kær?

Har du fortjent et godt liv? Ja, vel har du det. – Og hvad er for øvrigt det gode i livet?

Hvad sker der, når du i stedet flytter fokus over på alt det, du har? Hvad har du af godt i DIT LIV, du kan være taknemlig for? Ja, du kan jo begynde med, at du er givet livet 😊.

  • Dit helbred
  • Mad hver dag
  • Tøj på kroppen
  • Hvad har du allerede præsteret: skole, uddannelse, fået/født børn, overvundet sygdom, død, kriser
  • Osv.

Kursus

Vil du have hjælp til at finde ind til dine følelser, kan jeg hjælpe dig på kurset Stop det selvsabotage.

Læs mere om kurset her.

Andre indlæg

Hvis du fik noget ud af dette indlæg, vil du måske også kunne lide:

Du bliver, hvad du siger om dig selv

Din selvopfattelse er påvirket af dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *