”Du kan ikke udvikle dig, før du er blevet bevidst om dit eget forsvar”. Sande og vise ord.

Her forleden var jeg på et splitsekund oppe i det røde felt.

Nogen havde tilladt sig at gøre en handling, der ikke kunne omgøres. Skaden var sket – uigenkaldeligt – som en konsekvens af selve handlingen.

Handlingen i sig selv var én ting. Noget andet var, at det blev gjort på et fællesskabs vegne. Det var ikke et privat anliggende.

Hvad pokker var det, der skete – altså med mig.

Jeg blev så rasende, at jeg måtte fjerne mig fra situationen. Det gik helt ind i hjertekulen, og jeg blev senere umådelig ked af det. Det handlede om mine værdier, kære minder og holdninger til, hvad ”man” kan tillade sig. Med andre ord; jeg gik i forsvar og gik til angreb (dog kun skriftligt 😉).

 

Forsvar blev mødt med forsvar

Hvad skete der med den anden part?

Han mødte mig med endnu mere forsvar. Et forsvar, der var båret af den hans personlige oplevelse af, hvad kritik er. Han var jo overbevist om, at han havde taget den helt rigtige beslutning, handlet derefter og udført et fantastisk stykke arbejde …. for fællesskabet.

Jeg forsøgte at åbne en fastlåst situation med det kendskab, jeg har, til vores indre forsvarsmekanisme. Men jeg var oppe imod et forsvar, der ikke havde indsigt i eget forsvars – og adfærdsmønster. Mit forsøg på kommunikation blev derfor pure afvist, og jeg blev anklaget for uansvarlighed og for værende en person, der skabte konflikt og dårlig stemning.

 

Hvad driver dig?

Du er drevet af, hvad der for dig er vigtigt og værdifuldt, men sådan bliver du ikke mødt af andre. Har du oplevet det?

Hvad der oprindeligt var engagement og vilje til indlevelse og handlekraft bliver til noget frastødende, ødelæggende og ikke mindst misforståelser. Alt sammen på baggrund af forsvarsmekanismer, der ikke er gjort bevidste.

Måske kender du det fra …

  • Dit ægteskab.
  • Den familie, hvori du blev dannet (din barndommens gade).
  • Nabostridigheder.
  • Venskaber, der går fløjten, i stedet for at udvikles.
  • På jobbet eller i frivilligt arbejde, hvor du kører træt i ikke at blev mødt, men hvor ”tromlerne” bare kører deres ubevidste mønster uden hensyn til andres engagement, ideer og kunnen.
  • Som den manglende evne til at lytte til det, der i virkeligheden, bliver sagt.

Dit og mit forsvar – der ikke er blevet taget hånd om – er ikke virkelighed her og nu. Det er blot gammel ubevidst psykisk læring bestående af skuffelser, vrede og uforløst konfliktstof fra så langt tilbage, at ingen rigtigt husker, hvad det handlede om. Det gør dog ondt.

 

Det er aldrig for sent at lære …

  • at være med dig selv og stå ved dig selv
  • at være med andre og deres udgave af verden

 

Forskellen ligger i at være bevidst om dit eget. For i den bevidsthed vil du ikke bare kunne rumme den anden, men du vil kunne finde fred med dig selv – og det, der er dig. Med andre ord; værdsætte og anerkende dig selv for at kæmpe for det, du har kært.

At fornægte det, du føler, er det samme som at fornægte den, du er.

 

Kærlig hilsen
Ella

 

 

Relaterede indlæg

Forstår du misforståelser?

 

 

 

 

 

 

Hvorfor reagerer jeg sådan på hende? 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *