Noget om naturlighed

Du er natur – og ligesom alt andet natur spejler du dig i dine omgivelser.

Natur er bare, hvad den er. Den er så stærk, at den ikke lader sige styre. Naturen kan dog være underlagt, hvad den bliver udsat for.

Sådan er det også med dig og mig. Vi er den, vi er – og helt naturligt kan vi egentlig ikke være andet. Visse dele af os bliver dog tilpasset noget eller nogen hen af vejen. Vi kalder det opdragelse eller socialisering. Det er okay. Karakteren af den opdragelse og socialisering du har fået, har stor indflydelse på, hvordan din natur (dit autentiske jeg) har det. Det igen har indflydelse på:

• hvad du spejler dig i.
• hvordan du oplever dig selv, dine omgivelser, dine udfordringer, karakteren af dine valg.
• hvor sund og god du er til at passe på dig selv (sige til og fra).
• hvordan du reagerer og håndterer andre menneskers adfærd.

Det skaber din verden. Vi føres ubevidst ofte af veje, der ikke nødvendigvis er naturlige for os. Vi tror, det er den rette vej, vi går, for det er, hvad vi har lært, er den rigtige vej. Ofte får vi “beskeder” fra vores oprindelige natur, at det er ikke den rigtige kurs, vi har sat, men vi lytter ikke rigtig efter. For det, vi har lært, er at trodse og fornægte vores sande natur.

En del af vores natur er skygger. De dannes af lys og sol – og hvem vil gerne undvære det?

Skyggerne er på godt og ondt skabt af alt det vi reguleres med fra vores omgivelser fra dag ét. De bor i vort ubevidste sind og er en naturlig del af  menneskets natur. En del af vort samlede erfaringsgrundlag. De skal altså ikke fjernes, men inddrages og accepteres som dele af dig. Det er alle de dele af os, vi fornægter, er en del af os. Alle de sider af vor natur, vi ikke bryder os om, ikke vil vedkende os – og dog er de der og skaber virkelig røre i vores egen lille andedam. Jo mere vi fornægter dem, jo mere modstand og forvirring skaber de. Skyggerne kan både være positive og negative. Fælles for dem er. at de er “modsætninger” til det, vi gerne viser af os selv.

Svært? Måske til en start….

Men gi’ dig selv den gave helt bevidst at spejle dig i din egen natur. Tag på rejser med dine skygger. Lær dem at kende. Lær at holde af dem. Grin med dem og af dem. De indeholder så megen visdom om, hvem du egentlig er. “Jamen, det er da ikke særlig rart og slet ikke attraktivt at få kontakt til”, vil du nok tænke. Nej, men det er blot fordi, at du har lært de dele af dig at kende, som det, der gav “ballade” og ubehag, da du var barn, og som lærte dig at fornægte dig selv. De er “repræsentanter” for alle de gange, hvor du har følt dig forkert, utryg, flov, usikker og ikke go’ nok; i familien, i skolen, i dit parforhold, på jobbet.

At lære at vedkende sig sine skygger er som at komme hjem. Det er egen-kærlighed, omsorg, forståelse, glæde, rummelighed, venlighed, accept og følelsen af indre frihed.

At lade sig styre af sine skygger (“underlægningsmusikken”/de ubevidste mønstre) er som at kæmpe med virkeligheden. Der, hvor “man” skal, burde og bør så meget. Der, hvor “man” ubønhørligt forsøger at have kontrol over alt og alle. Der, hvor følelserne dræner dig, du mærker begrænsninger,  modet svigter og “moralens pegefinger” sørger for at holde dig på måtten. Der, hvor du igen og igen føler dig misforstået, trist, ængstelig, bekymret eller ensom.

Tag ansvar for dig selv og dit liv. Giv dig selv den gave.

Du skaber dit eget liv hver eneste dag. Du skaber din egen alderdom hver eneste dag. Så, hvad vil du gerne have at mindes og kigge tilbage på? Hvilke følelser, tanker og stemninger, vil du være fyldt af på din 90 års fødselsdag?

Sæt igang! Det er også muligt for dig …