Fra osteklokke til frihed, 2

Fra osteklokke til frihed, del 2

At opdage mig selv igennem uroen og angsten, og finde sig selv i balance og ro, det er den største gave, der den dag i dag, fylder mig med stor taknemlighed, og det har givet mig så megen selvindsigt og visdom.

Det handler om at finde vejen hjem til sig selv……..

Kan man have angst uden at vide det?

Ja, – det tror jeg sagtens man kan. Nu, hvor jeg har bearbejdet min egen, og hørt så mange fortælle om deres, så oplever jeg ofte, at det kommer bag på mange, at det handler om angst. Ofte tror de, at de er syge eller forkerte – i én eller anden forstand. Nogle er netop direkte angste for at blive syg, eller at være anderledes.

Angst er en tilstand- ikke en sygdom.

Angsten har, som så ofte beskrevet, mange ansigter og viser sig på vidt forskellige måder. Det kan, blandt meget andet, være en uro i kroppen, der kommer og går, søvnproblemer, spiseforstyrrelser, behov for isolation, fordøjelsesproblemer. Smerter i kroppens muskler og led. De fysiske og psykiske symptomer, opleves meget forskelligt, og kan synes ”meningsløse” og meget diffuse, hvis man ikke er bevidst om, hvad angst er.

Min angst viste sig uden varsel – ud af den blå luft. I ganske almindelige hverdags gøremål.

Jeg ved ikke, hvor ofte jeg har forladt mine varer i butikken fordi angsten pludselig overmandende mig. Jeg kunne umulig tage med bussen. – Så ville jeg jo blive fanget i et lukket rum – og tænk, hvis jeg mistede kontrollen og gik i panik, – hva´ så? At gå i biografen, handlede mere om at overleve end om at nyde filmen. Jeg kunne ikke være alene hjemme uden at være i en voldsom ubehagelig tilstand, især aften og nat. Bare tanken om, at min mand skulle et eller andet – og måske i flere dage, var et helvede. Et bad foregik med blikket stift rettet mod håndtaget på indersiden af badeværelsesdøren. Jeg mente bestemt, at den var i stand til at bevæge sig.

Samtidig var jeg mor, passede et fuldtidsjob, havde min mand, familie, venner og et hjem at passe. Jeg var aktiv i sport- og foreningsliv – og jeg skal komme efter dig. Jeg udstrålede glæde, energi og bidrog til ”feststemningen”, når der skulle være en sådan. Jeg var godt nok ude på det dybe……og bundløs træt.

Dette blev så slemt, at jeg stoppede med gøremål, der var gode for mig: Indsnævrede mit udadrettede liv – og så starter nedturen for alvor. Jeg stoppede med håndbold og megen anden social omgang, der synes trættende. Jeg kunne ikke andet. Jeg havde det egentlig bedst i en ensformig, forudsigelig, kedelig og livløs hverdag, hvor jeg kunne have fuld kontrol.

Fortsættelse følger…….