Børn og unge på sociale medier – frygt eller tillid?

Sociale medier kan være skræmmende alene fordi, det er uoverskueligt. Vi kan ikke kontrollere det – helt. Faren er der, og der hvor farer opleves stærkest, er der, hvor vi ikke kan kontrollere, hvad der sker.

Forleden havde jeg besøg af en forælder, og vi kom ind på dette emne. Et af hendes børn var gået over grænsen for, hvad der var aftalt, hun måtte foretage sig på sociale medier. Moderen var vred – eller rettere bange for de konsekvenser pigens handlinger kunne få og for, hvad hun mere kunne finde på.

“Jeg har jo sagt til hende, at hun ikke må dele den slags. Har hun da slet ikke forstået noget af det, jeg har sagt”? 

Moderens vrede og frygt, fik hende til at tage telefonen fra pigen. “Så er du ikke stor nok til at have en telefon.” Pigen havde faktisk forstået, inden da, at hun var gået over stregen. Hun havde haft det skidt i flere dage og opført sig anderledes fraværende på grund af sin dårlige samvittighed.

Det er historien meget kort og forenklet. En situation, jeg tror, rigtig mange forældre godt genkender. Det, der for mig, bliver vigtigt at viderebringe i denne historie er, at gøre opmærksom på følgende:

Når vi lader frygten styre.

Der er forskel på at reagere på frygt (reaktion) og så agere (forholde sig til) ud fra nogle værdier, vi har. I dette tilfælde værdier i forhold til forældreansvaret og børn på sociale medier.  

Når vi lader frygten løbe af med os, opnår vi ofte det modsatte af, hvad vi egentlig ønsker. Forbud og straf, fjerner os fra hinanden. Næste gang pigen begår en fejl – og det gør hun, hvis ikke på sociale medier, så andre steder, så vil hun frygte fejlen og miste tilliden til sin egen dømmekraft….. men også til, hvor hun skal finde støtten til at drage læring af sine fejl. Og det er netop det, der er kernen i denne situation.

Børn lærer ikke af dine erfaringer og viden.

Børn er nød til at drage deres egne oplevede erfaringer i børnehøjde – akkurat som da de lærte at gå, tale, cykle osv. “Op igen, da”! “Vi begår alle fejl, det sker”. – “Så, hvad er det du skal lære af det, du her har gjort? Hvad er det, der giver dig dårlig samvittighed…..”?

Børnene/ de unge, har brug for støtte og tillid til, vi holder dem tæt til os i læringsprocesser, her sociale medier – akkurat som da vi lærte dem at gå, cykle og sidde ved bordet til alle var færdige eller hvad der nu var vigtigt hos dig, i din opdragelse.

Støtte eller straf?

Thjaaa, hvad ville du selv have mest brug for, hvis du selv stod i en hel uoverskuelig og ny læringssituation med uanede muligheder? Det tror jeg godt du ved.

Men derfor kan det alligevel godt være svært. Ikke mindst på grund af, hvad alle andre kan tænke, gøre, må, osv. Det sociale aspekt er ofte det vanskeligste, når grænser skal flyttes eller omdannes, udvides eller begrænses. Det er lige her dine værdier skal stå stærk og støtte dig og give dig ro på i situationen.

Frygt eller tillid

Barnet har, selv om det protesterer højlydt, brug for støtte og en voksen til at sætte rammen, de kan spille op ad. Verden derude, er alt for uoverskuelig til, at de selv kan navigerer fornuftig i den fra start…. Så meget tillid administrer de færreste. De har jo netop ikke erfaret konsekvenserne endnu.

Vil du gerne, dit barn kommer til dig, når det har brug for støtte og voksen vejledning, så skal du nok vælge værdier som tillid og respekt, frem for straf og restriktioner.  

Du behøver ikke som forældre at stå alene. Der er hjælp at få. En enkel samtale, kan give dig tilgang til effektfulde og bevidste strategier. Med det opnår du det, du sikkert allerhelst vil, nemlig at være på læringsrejsen, sammen med barnet. Herved opnås end mere tryg, åben og meningsfuld relation, gennem alt det uoverskuelige, spændende nye – og farefulde.