Stå ved dig selv

Har du mod til at stå ved dig selv?

Eller stikker du hovedet i busken og venter på ”det” (livet) går over?

• Måske er du faldet i pleaserens rolle, hvor du tænker, andres ve og vel er vigtigere end dit.
• Måske afventer du, at andre nok kan gætte sig til, eller bare af sig selv forstå, hvad der er dig.

Jo mere du har, der er dit eget, jo mere har du at give af til andre.

Fakta er, hvis du tør stå ved dig selv, kan du opnå langt mere nærvær, ro og psykisk velvære i dit liv. Og jo mere du har, der er dit, jo mere har du at give af til andre.

Vejen dertil, er at tage hånd om dine skyggesider (de sider af dig, du ikke er bevidst om, eller bare ikke vil vedkende dig, du også er). Bring dem frem i dit eget lys. Der er SÅ meget guld til dig at hente i de sider af dig.

Vær´ naturligt dig selv, ikke nogen anden.

Med at være naturligt dig, menes der, at være autentisk = stå ved dig – og leve ud fra den, du er. At være i balance og indre ro med både dine gode – og med dine mindre flatterende sider. Det giver et langt større og mere frit spillerum at leve i. Mange grublerier og bekymringer om hvad andre måtte tænke, tro og mene om dig og alt muligt andet, får ikke nær den opmærksomhed fra dig, når du lever inde fra dit eget og ud.

Hvad tænker jeg, andre tænker om mig?

(Læs den igen, men spring over understregningen.)

Hvad tænker jeg, om mig?

Det er så meget mere vigtigt, hvad du tænker om dig – og samtidig det eneste, du reelt set, kan gøre noget ved. Hvad andre tænker, er deres, ikke dit.

Hvem er du (mest), når noget eller nogen presser på?

”Jeg kan selv”:

Jeg er ikke sådan en, der får stress eller bliver offer for mit eget liv. Jeg finder selv ud af tingene og tænker bare på noget andet. Så går det såmænd nok over af sig selv. Bare stram ballerne og bid tænderne sammen. Det må vi jo alle gøre fra tid til anden. De der hjernevridere er bestemt ikke noget, jeg har brug for. Her er det mig, der ved bedst – det er mit liv, og jeg har for øvrigt heller ingen problemer, jeg ikke selv kan klare.

 

”Det er ikke min skyld eller mit ansvar.”:

“Alle andre” er bare idioter. Jeg skifter da bare job. Jeg skifter da bare partner. Jeg skifter da bare venner – eller undlader helt at have nogle. Jeg isolerer mig og fravælger mere og mere, fordi energien ikke er der.

”Jeg tager min ansvaret for min del.”:

Jeg vil leve mit liv i frihed og nærvær. Jeg tager mit indre liv seriøst – det er mit ansvar. Jeg har lovet mig selv, at tumler jeg med noget, der ligner et mønster, som gentager sig, så stopper jeg op og tager ansvar for det.

Sådan som jeg har det med mig selv, er ikke bare afgørende for kvaliteten af mit psykiske liv – det har også væsentlig indflydelse på:

• mit helbred fysisk. Psyken har stor indflydelse på, hvordan et sygdomsbillede rent fysisk udvikler sig. Eksempelvis muskelsmerter, søvnbesvær eller decideret sygdomme.
• diverse afhængigheder. Er jeg ikke psykisk balance, kompenserer jeg med noget. Det kan betyde vægtproblemer, unødvendige og impulsive køb, alkohol eller sex – for lidt og for meget eller slet ikke turde.
• mine relationer til andre mennesker og specielt de mennesker, der betyder allermest for mig. Det ender i konflikter, misforståelser, tavshed (det virker som terror i betydningsfulde relationer). Opgivenhed, sorg, savn og ensomhed, hvor jeg skubber de kære væk fra mig, fordi jeg ikke kan holde ud at være i mine egne følelser.

Den første type, som er så stolt, modig og ansvarlig, at han/hun kan alting selv, kender du sikkert godt nogen stykker af. Er du selv én af dem, eller gift med en? Måske genkender du din far/mor? I så tilfælde, er det også en del af dig. Måske noget du kæmper med at holde væk og ikke vil være?

Den anden type vælger total ansvarsfraskrivelse. Det lette valg med den alt for store, men slet ikke tiltænkte omkostning. Har mistet evner til at drage omsorg for sig og sige til og fra på en god måde.

Jeg selv er både type et (den, jeg engang var) og type tre (den, jeg bestræber mig på at være i dag). Det fylder jeg mig stolthed, gør mig meget mere modig og ansvarlig. Perfekt, nej det da så langt fra. Men det er mig – og det står jeg ved.

Det er sundt og befriende at vedkende sig det uperfekte i sig selv.

Giv dig selv den gave at stå ved dig selv.

Læs også: Terapi og coaching i Tofterup, Grindsted