Fra osteklokke til frihed, del 1

Egentlig bekymrer fremtiden mig ikke ret meget. Der sker det der skal ske, og jeg har fuld tillid til, at møder jeg verden med åbenhed og tillid, vil vejen gennem livet åbne muligheder for mig.  Jeg skal blot turde gribe dem, og være med det, der er.

Sådan har det ikke altid været – langt fra. En gang var min verden styret af angst og fuldstændig kontrol.  Angsten for ikke at være god nok, for at miste kontrollen over mig selv – og gå i panik, for ikke at kunne klare selv almindelige hverdags situationer, holdt mig i mange år, langt væk fra ”virkeligheden” og fastholdt mig i en meget lille og begrænset verden. En lille og tryg verden, troede jeg, indtil det gik op for mig, at den blev mindre og mindre. Jeg var godt i gang, med at isolere mig fra netop det – at leve livet.

Hvad var det der skete, der forandrede mit liv, så jeg i dag føler, at jeg kan vælge det liv, der passer til mig – og mine ønsker om et godt liv.

Det begyndte med et kæmpe nederlag.

Jeg blev kasseret: ”Det var da også lige det eneste, der manglede”! Det blev vendepunktet, der startede et helt andet liv for mig – ”Gaven fra mit eget indre univers”, som jeg ynder at kalde det, begyndte at tage form. I første omgang, var det helvede på jord. Jeg anede ikke mine levende råd. Men et eller andet sted i mig vågnede råstyrken – mit oprindelige jeg – mit sande jeg.

Roen, den larmende ro, der indfinder sig, når venner og familie har trukket sig lidt tilbage. – Når de ikke længere presser på; konstant forstyrrer fordi de gerne vil hjælpe og fjerne ubehaget fra én; stiller spørgsmål og kommer med gode råd, – den ro, det er livets medicin. At opdage sig selv igennem uroen og angsten, og finde sig selv i balance og ro, det er den største gave. En gave, der den dag i dag, fylder mig med en stor taknemlighed. Den har givet mig så megen selvindsigt og visdom, at jeg i dag gennem uddannelse og egen terapi, kan hjælpe andre med at finde deres ro, balance og udleve ønsket om ”det gode liv”.

Det handler om at finde vejen hjem til sig selv…….. Fortsættelse følger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *