Indlæringsvanskeligheder

Når man er dygtig til at udføre noget – noget man er glad for, bliver det også nemmere at lære det, der er svært.
For så har du noget at have livet i. Noget du ved, du er god til.

Mange studerer og undersøger for at bestå en eksamen, opnå vægttab, ændre livsstil. Men har du dybest set forstået, det du har studeret, eller …

Virkelig at lære noget, gøres ikke alene på det overfladiske. Det kræver, at du får fat i de enkelte ”ingredienser” – at du forholder dig til dig, dine tanker, følelser og forstår din adfærd. At du accepterer dig selv og formulerer de forandringer du ønsker dig.

At lære noget der er svært, handler om “at skabe en ny historie”. Del det op i små bidder og glæd dig over hver gang, du har taget et bid.

Bliv nysgerrig på det nye. Undlad at forsøge at have overblik, kontrol og tænke i slutresultater. ”Gå vejen” og nyd processen. På denne måde kan du lære alt.

Indsigt og forståelse danner grundlaget for, at du kan anvende det nye. Og hvad er det hele værd, hvis ikke vi kan anvende, det vi har lært. Det er heri vi finder den ægte glæde, selvtilliden, fordybelsen og den sande kvalitet i at lære at lære.

Det er det samme princip, hvad enten det drejer sig om den ydre verden, eller det er den indre. Selvforståelse og selvindsigt danner grundlaget for at forandre dine mønstre, vaner og overbevisninger om, hvem du tror, du er.

Det gøres ikke med overfladisk viden og fakta oplysninger, der passer ind i en facitliste, men med fordybelse og reel indsigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *