Følelsen af utilstrækkelighed, kommer, når vi tror vi skal være der for andre – og glemmer os selv.
Det er da svært at vide, om jeg lever mit eget liv eller andres? Nej.
Lær at mærke, når du forlader dig selv.
De første 25-30 år af mit liv, levede jeg efter andres luner, regler og normer. Jeg var kronisk let påvirkelig:
- overfor stemninger, især andres
- nervøs og urolig
- bekymret
- svær ved tillid og gode forventninger
- let at stresse
- grådlabil i forhold til kritik
- angst for at være alene, eller bare være alene med mine egne meninger og holdninger
Hvad lå bag følelsen af utilstrækkelighed?
Først var det min tidligste opvækst med en misbrugsforælder og en ulykkelig mor. Senere en meget bitter og følelsesmæssig ustabil mor, der ofte svigtede og manglede forståelse for et barns behov. Senere drev ensomhed, manglende social forståelse og problemer med nære relationer mig til overfladiskhed og handlinger, jeg slet ikke kunne styre, som jeg egentlig gerne ville.
Følelsen af utilstrækkelighed fører til “falskhed”
Jeg udviklede evner, som gjorde mig ekstrem opmærksom på andres behov. Blot for at kunne være accepteret, for ikke at blive afvist og holdt ude. Jeg blev ”teamplayeren”, der gik langt for at andre skulle kunne lide mig og for, jeg kunne føle mig god nok. – Så pyt med, hvad jeg lagde låg på indadtil. (Falskhed udvikles, når vi forsøger at udleve noget over for andre, vi ikke er)
Da jeg ikke længere kunne holde mig selv og mit falske liv ud, begyndte jeg at trække mig fra sociale og arbejdsmæssige forhold. Uroen (angsten) tog til, og jeg udviklede en skrap kælling, der skulle beskytte mit inderste for andres indtrængen/behov. Jeg blev fordømmende, vred og kom i konflikt gang på gang.
Jeg brød mig ved gud ikke om mig selv. Blev langsomt, men sikkert drevet længere og længere væk fra mig selv. Stress og angst tog til.
Sådan er det ikke mere
Jeg var så heldig, at jeg på et tidspunkt nødvendigvis måtte søge hjælp. Her fik jeg sat ”hoved og navn” på mine problemer. Jeg ejede ikke kontakt til:
* mig selv
* vidste ikke, jeg levede andres behov
* anede overhovedet ikke, at jeg selv bidrog og skabte konflikter
* at det, jeg havde, var angst.
Kontakt NU.
Vi kan kun forandre det, vi er bevidste om.
Måske du er bekymret eller bange for at:
* miste kontakten til dine børn/børnebørn
* skabe og være i nære relationer
* igen og igen skifte arbejde (som en flugt)
* føle dig ensom, følelsesmæssig ustabil
* har svært ved at være alene, svært ved at være med andre
* nervøs og konfliktsky
* sover dårlig.
Det handler om, at komme hjem – hjem til dig selv. Få styr på tankemylderet, bekymringerne og den indre uro og ængstelse, der følger med, når du ikke har kontakt til dig selv, men i stedet lever ovre i andre.
Læs også: Når fortiden bestemmer
Kærlig hilsen
Ella