Omgivet af andre, kan du være ensom

 

“Jeg troede, at det værste, der kunne ske i mit liv, var at blive helt alene. Det er det ikke. Det værste, der kan ske, er at være sammen med mennesker, der får mig til at føle mig helt alene.”

Nogenlunde sådan formulerede nu afdøde Robin Williams sin ensomhedsfølelse. En verdensberømt og elsket skuespiller, der valgte at tage sit eget liv.

 

Kan man være ensom og føle tomhed i sit ægteskab, i sin familie, i en vennekreds?

Vi længes efter at høre til, mærke samhørighed og nærvær. Ikke dermed sagt, at vi ikke kan fungere alene. Men vi er sociale væsener, der har behov for andre mennesker for at blive set, hørt, følt, anerkendt og bekræftet i vores egen selvforståelse. Har vi ikke disse relationer i vores liv, begynder vi at isolere os, blive ensomme og mister hen af vejen evnen til på en gensidig sund måde at færdes i sociale sammenhænge. Så kommer angsten snigende og tager over i et misforstået forsøg på at beskytte os fra alt det ubehagelige uden for os selv.

 

Det handler om følelser

Hvor ofte har du gemt dig bag “falske” følelser, og undret dig over, at du ikke fik det, du egentlig havde behov for? “Pssst” – der findes ikke falske følelser. Det er det, vi gør med følelserne, den måde vi bruger dem på, der er falsk. Det kaldes at manipulere, at “spille roller” – eller at tage en maske på for at opnå et eller andet. Det er okay, det er menneskeligt og helt naturligt. Vi gør det alle. Hvis ikke vi var parate til at spille rollen og finde en maske, der lige passede til lejligheden, ville vi have yderst svært ved at begå os. Samfundet, du er en del af, ville have svært ved at fungere.

Læs også:  Om at blive misforstået eller misforstå.

 

Hvorfor?

Fordi vi mennesker ikke kan forholde os ægte og helt sandfærdigt til alting hele tiden. Fra tid til anden hopper vi over, hvor gærdet er lavest – fred være med det. De mennesker, der er fanget i tanken om kun at leve med “det gode”, og som ikke kan/vil acceptere, at mennesket (og alt andet i universet) består af både godt og ondt, lever kun halvt. De går ofte under betegnelsen “skinhellig” eller konfliktsky – og vi mærker det, når “det” er i relationen. Vi mærker det ved, at vi bliver urolige, mistænksomme, på vagt. Vi trækker os lidt og begynder måske at “lyve” for at beskytte os. Eller vi finder den hurtigst mulige udvej, og trækker os helt.

Det værste er dog, når vi ikke tør dele og være ærlige overfor vores nærmeste familie og venner omkring vores ensomhed, angst, bekymringer. At vi hellere “spiller komedien” end at stå ved os selv, og vores behov for nærvær, forståelse og hjælp.

 

Hvad er på spil?

I vores instinkter er indbygget noget, der fortæller dig, at du ikke må vise svaghed. Da vi i sin tid gik på alle fire ude på savannen, var det gavnligt. Der var virkelig fare på færde. Rovdyrene lurede lige omkring hjørnet hele tiden – og den svageste blev ædt først. Sådan er det stadig – “nej, hold nu op!” Jo, det er det til dels – og vi lærer det helt fra, at vi er ganske små. Vi lærer i den allerbedste mening at tilsidesætte vores behov og skubbe føleser til side, så vi kan fungere under samfundets normer og regler for go’ opførsel. Det kaldes “skyggesider”. Vi udviser ét, men har egentlig behov for noget andet. Det er vejen til følelsen af ensomhed, tomhed og isolation.

Læs også:  Ved du, hvorfor du går i forsvar?

Her er en lille film, som fint beskriver, hvad det handler om. Se den et par gange; det skader ikke.