At tilgive sig selv handler om, at give til sig selv.

Ikke at tilgive sig selv er, at “blive i buret” hvor det utilgivelige, har magten over dig.

Kender du til en uforklarlig og tilbagevendende:

Utilfredshed, mindreværd, flovhed, misundelse, jalousi, ensomhed, uro eller angst?

Har du tænkt tanken, det kan handle om tilgivelse?

Mange af de følelsesmæssige – og til tider uforklarlige tilstande, du tumler med i nutid, har ofte deres udgangspunkt i noget du ikke fik da du som barn og ung, havde behov: blev set og forstået. – Eller, du fik noget andet, som da du blev følelsesmæssig overvældet og brugt til at opfylde en andens behov: skammet ud, latterliggjort, ydmyget eller måske direkte fysisk og psykisk misbrugt.

Eller handler det om hændelser senere i livet, hvor du havde tillid til en person, der skuffede eller svigtede dig:

  • du åbnede dig i fortrolighed og blev ikke mødt
  • en mangeårig ven, der vendte dig ryggen
  • blev bagtalt og udnyttet af en kollega

Du kan kende det på, du helst ikke vil være ved det – og være med det.

”Det bor” i de dele af dig, du ikke vil stå ved også, er dig:

Du forsøger at skjule det eller skubbe det væk, når det trænger sig på:

–    Sider af dig, der helst ikke skal genkendes og ses af andre.

–    Dele af dig, du mangler ord for, for at kunne forklare eller selv forstå….

–    De stunder, hvor du vælger at kigge væk og ikke vil se den anden og dig selv i øjnene.

“Jeg vil have fred i mit indre.”

Her i ELLA, kommer en kvinde, der befinder sig i den sidste tredjedel af livet. Hun er blevet alene, da hendes mand døde. Hun er kommet dertil i livet, hvor de store spørgsmål kræver et svar. Kvinden ønsker indre fred med sig selv og sine kære. Der er tale om et meget alsidig, kompetent og kreativt menneske, der har haft en følelsesmæssig hård og streng opvækst, og senere også strenge vilkår i hendes første ægteskab, hvor der ikke var forståelse for hendes behov.

Vi taler om kærlighed og tilgivelse, om livet og døden.

Kvinden er opvokset i et miljø, hvor hun ofte blev udsat for andres menneskers skyld, skam og fordømmelse i form af trusler, nedgørelse, og dette meget ødelæggende våben mod barnet i os; at blive ignoreret. Dette mønster fulgte med ind i det første ægteskab.

Det handler i dag om at tilgive sig selv.

I dag, i terapien, handler det ikke om andres skyld og skam – og heller ikke om, at tilgive de handlinger, der blev gjort mod hende. Nej, det er sket for længst. Det, der mangler nu, for at den indre uro kan finde fred, er, at tilgive sig selv. Vi arbejder på den skyld og skam der stadig bor i den indre lille pige, der stadig lever i kvinden. Tilgive hende, at hun lod det ske.

Det kan synes SÅ svært!

Ja, det kan være svært at forstå, hvordan kan et lille barn, være skyld i noget som helst?

Skylden, er heller ikke barnets på det tidspunkt hvor handlingen skete. Men, det er den del, der i nutid stadig bærer erindringen om det skete, videre. At tilgive sig selv, er, at sætte den del af dig fri, der bærer det sket.

Med andre ord; det lever videre så længe dit voksne jeg ikke rummer, det barnet i dig bærer.

Tilgivelse af dig selv er
– at give slip på den del af dig, der stadig bærer på håbet om en bedre fortid,
 og åbne døren op for en bedre og friere fremtid.

 

Hos ELLA kan du tilegne dig den selv indsigt, der gør det muligt for dig, at sætte dig selv fri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *