Tilgivelse

Tilgivelse handler om at lukke døren til håbet om en bedre fortid

“At tilgive handler om at lukke døren til håbet om en bedre fortid – og åbne døren til en bedre fremtid.”

Disse ord hørte jeg i en TV udsendelse for en del år tilbage. Det tog få sekunder for kvinden at udtale disse ord, som jeg tilfældigt – eller heldigvis lige sad og lyttede til. Men de ændrede mit tankemønster for altid.

Måske tænker du, det gider jeg ikke at forholde mig til. Jeg har valgt at glemme det. Det er så længe siden …

Så overvej lige – helt ærligt i dit indre: “Har du glemt det eller forsøger du at undertrykke det”? – Med et ekstra glas rødvin, piller, trøstespisning, – undgåelsesadfærd, der langsomt ændrer din måde at være dig. Undertrykkelsen dræner din energi, begrænser din færden og dine relationer – og ikke mindst, din personlige frihed.

Det er ikke ude af din krop, blot fordi du har besluttet, at det ikke må være der. Kroppen husker. 

Men at forløse hændelsen i kroppen, kan frigøre dig, ikke så du glemmer, men så du kan være med dig, uden det styrer dig, uden det præger din adfærd.

Meningen er, at der er noget du skal få indsigt i og lære af. Og når det sker, slipper oplevelsen, traumet, uroen, trætheden, søvnløsheden dig. Det er så fedt at opleve. Det føles som at komme hjem, at man lige har vundet en vigtig sejr, som hvis en person du har savnet, endelig kommer hjem.

Nå, – og hvordan får jeg så lige fikset det?

Ja, hvem vil ikke gerne lige have fikset det, og få en fed oplevelse med sig selv?

Det første og vigtigste, der skal ske, er, du stopper med at løbe fra det, flygte, lade som om du ikke er dig. Ikke at ville acceptere den, du er, skaber modstand i dit indre. Og jo mere du kæmper for det gode liv, væk fra det du ikke vil være, jo mere vokser modstanden. Det, du mærker som ubehag, frygt, træthed, ensomhed, frustrationer, irritationer i din hverdag. Andre menneskers mærkeligheder….

Tilgivelse handler ikke om at tolerere og bifalde det, der er hændt. Det handler om at sætte dig selv fri i hændelsen. Fri af de tanker, følelser og lidelser, dine egne tanker skaber. Det gøres ikke med undertrykkelse, men gennem accept.

Når vi har underlagt os selv noget, en anden har sagt eller gjort – og som vi ikke kan tilgive, så har vi foræret en del af vores egen indre styrke til den person, den hændelse, det udsagn. Du har givet den eller de personer en magt over dig. Er det det, du vil? Nej, vel?

Forstil dig dette – og jeg mener, forstil dig: Din hjerne er så dum, at den ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Den gør, hvad du sætter den til. SÅ; betragt dig selv i den situation, der påvirker dig – som om du ser dig selv og situationen i et levende billede, uden for dig selv. Undersøg nu hvad du ser, hører, mærker. Stil nu dig selv i rollen som  “observatør” til hændelsen og undersøg disse spørgsmål:

1. Hvem siger hvad – og hvem gør hvad?

2. Hvem tilhører det, der bliver sagt og gjort?

Jeg tror du vil opleve, at meget af det, du bærer på, tilhører en anden. Det er ALTID sådan, at det der kommer fra en anden, tilhører den, det kom fra … Hvem skulle det ellers tilhøre?

Det som kommer fra dig, er dit og det kan/må du tilgive dig selv for, gennem selv- omsorg: Også du fejler, gør dumme ting og sårer andre. Hvorfor? Fordi du er et menneske som alle andre.

Er det så enkelt?

Ja, det er det. Det er dig, der bestemmer, hvordan du vil reagere på andres adfærd. Det er dit anliggende. Hvad andre vælger at sige og gøre, er deres anliggende – ikke dit. Det tilhører dem.

Så tilgiv dig selv. Det er dig der lod det præge dig og din verden.

ELLA´s blog: Har ovenstående din interesse, så læs også https://ella-krog.dk/tilgiv dig selv/

ELLAs Verden på Facebook: https://www.facebook.com/psykoterapeut.ella/