Når adfærdsmønstret er styret af fortiden.

Når adfærdsmønstret er styret af fortiden, genfortæller du din egen indre historie og derfor ender du , hvor du også endte sidst. Dit adfærdsmønster er med andre ord altid det samme.

”Jeg er sgu min egen” … okay så.

MEN hvordan er dit reaktionsmønster i eksempelvis konfliktfyldte situationer?

  • På arbejdspladsen
  • I dit parforhold
  • Når børnene udfordrer dig – og ikke mindst, når dine børn er udfordret.

Hvorfra henter du de strategier, du bruger, når du skal udrede og agere i en følelsesmæssig svær situation? Hvor gammel er du i situationen? Hmm 😊

Sandsynligheden for, at du ubevidst henter dit reaktionsmønster fra dit meget tidlige liv, er ret stor. Især når du rammes på følelserne.

Følelsen af:

  • At føle dig forkert
  • Ikke være god nok
  • Være holdt udenfor

Hvem bliver du, når du møder chefens kritik, en dominerende eller manipulerende kollega (eller familiemedlem), eller barnet/partneren, som går efter at få deres behov indfriet?

Pleaseren (den konfliktsky)

  • der glatter ud og leder efter undskyldninger og gerne vil have, at vi alle har det rart.

Offeret (lavt selvværd)

  • der klapper kaje og vender ”fejlene” indad og bare bærer ”det”, til ”det” nok går over igen.

Krigeren (går i forsvar)

  • der for alt i verden vil vinde og til det sidste dækker over sig selv og egne fejlslagne bedømmelser.

Tidlige mønstre og strategier

Når vi virkeligt bliver pressede (særligt på vores følelser), bliver vi ude af os selv, siger vi. Faktisk bliver vi det modsatte; nemlig meget selvoptagede. Vi mærker ”fare”, vi tror vi mister kontrol, og vi føler, at vi mister os selv eller den andens anerkendelse eller kærlighed.

Læs også:  Du bliver, hvad du siger om dig selv

Bliver der gået efter bolden eller manden?

Når vi er der ”i vores følelsers vold”, henter vi ofte mønstre og strategier fra vores allertidligste barndom.

  • Du kan måske kende det på, at du mister fokus på det egentlige (den aktuelle sag), og føler dig angrebet på din person.
  • Du bliver handlingslammet og har mest lyst til at flygte eller gemme dig væk.
  • Du bliver såret, ked af det, ikke forstået, svigtet eller forladt.

Hvor henter du dine ressourcer fra?

Er dit reaktionsmønster konstruktivt og udviklende for dig – så fortsæt du bare.

Er det derimod ødelæggende, afviklende, isolerende og fastlåste, så bør du gøre noget godt og anderledes for dig selv.

Hvis du fortsætter med at hente dine ressourcer, mønstre og strategier, fra barndommen, så genfortæller du i det uendelige, hvad du dengang har lært.

Lær at skelne mellem dit indre barns lærdom og den virkelighed og de muligheder, du har i dag. Lær at være i kontakt med dine følelser, så de arbejder for dig og ikke imod dig.

Har du behov for hjælp i processen, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 40 23 83 89 eller via kontaktformularen herunder.

ELLA´s Verden på Facebook. Her finder du tips og ideer, samt enkle mentale værktøjer.

Læs også Du er ikke bare dig om vores tidlige lærdom i familien og i slægten.

    Navn

    E-mail

    Emne

    Besked