Har dit barn en følelse af mindreværd?

Ved du, hvad du med kærlighed sender videre til dit barn eller barnebarn – blot ved at være dig?

Noget af det mest almindelige er ængstelse, frygt, magtesløshed, mindreværd, fordomme. Men også fornægtelse af egne følelser – nok mest fordi du ikke kan rumme dig selv, når barnet giver udtryk for sig selv og viser, hvordan det har det. Det er så svært at se og forstå i dig selv.

Ubevidst giver du det videre.

En kærlig ment handling, som måske var den eneste mulighed i en given situation, kan udløse en følelse hos dit barn, du hverken havde til hensigt – eller for den sags skyld havde set komme.

 

Drengen havde en følelse af mindreværd

Du skal nu høre en sand fortælling om, hvordan ”det glemte” (ubevidste), kan have indflydelse på, hvordan vi agerer lang tid efter – selv mange år efter – at vi troede, vi havde lagt det bag os. Navnene er naturligvis fiktive.

En mor kommer med sin dreng Mads på 7 år. Mads trives dårligt i skolen. Der klages blandt andet over hans opførsel og forstyrrelser af undervisningen, hans sprogbrug og manglende evne til at følge reglerne. Mads er ofte i konflikt, især med en enkelt af de andre drenge.

Forældrene har ikke de store problemer med Mads derhjemme. Der er naturligvis almindelige konflikter og de ting, der opstår mellem søskende.

Tredje gang Mads kommer på besøg hos mig, snakker vi sammen med mor om siden sidst. Mor fortæller, at Mads har sagt til hende: ”Du kan meget bedre lide Mette (lillesøster)”. Mor fortsætter: ” Jeg sagde selvfølgelig til Mads, at det ikke passede…” Her stopper jeg mor og siger: ”Selvfølgelig holder du af begge dine børn, det ved du, men det ved Mads ikke. Mads oplever noget andet – og hans følelse er sand for ham. Det er det, vi skal rumme lige nu. Hvad er sandt for Mads”?

Mads har en tre år yngre søster, der de første år at sit liv ofte var indlagt. Forældrene tog med deres baby på sygehuset, og Mads blev passet af kærlige og gode venner eller familie.

Men den lille dreng følte sig forladt, tilsidesat, usynlig og længtes efter far og mor. Mads oplever, 3 år gammel, et had til denne baby, der har taget hans far og mor. End ikke den kærlige pleje og omsorg han får hos dem, der passer ham, kan opveje dette.

 

I årene derefter

I årene derefter synes alt på overfladen godt. Mads’ familie er en helt almindelig ressourcestærk, kærlig og sund familie. Men, mens tiden går og krav og forventninger til Mads stiger i børnehave og senere skole, så viser den gamle følelse sig mere og mere.

Følelsen af at være mindre værd forfølger drengen. Det er blevet slået hen og opfattet som trods, stædighed eller noget tredje, når drengen har kæmpet med ”den gamle følelse”. Det dømmes sørgeligt nok af mange blot som dårlig opdragelse.

Mads har brug for at blive set og hørt, men han ved ikke hvordan. Som mange af os kender det, er negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed. Mads er drevet af en indre tomhed (mindreværd), der VIL have opmærksomhed, ellers kan han ikke holde følelsen ud.

Så kører balladen og bliver selvforstærkende af, at ingen får kigget bagom adfærden, og derved finder forståelse for Mads’ adfærd. Tvært imod forventer både børn og voksne omkring Mads efterhånden, at det er Mads, der er ballademageren.

Den dag hos ELLA, viser Mads mig i Sandplay, hvad hans krop husker, der skete. Og meget har siden den dag ændret sig. Da vi 14 dage senere igen mødes, har der kun været én episode, hvor Mads kom “på kontoret”.

Det var han virkelig trist over, for der havde han igen fået at vide, at han altid/aldrig det ene og det andet …

Vi formåede dog at grine lidt af det. “De voksne kan være SÅ dumme nogle gange. De tror, de ved så meget, men det gør de ikke altid”.

 

TILBUD LIGE NU  Ved bestilling af 5 sessioner i april  måned 2018, får du 20% rabat.  Ring på tlf. 40 23 83 89. Hvis jeg er  optaget, ringer jeg tilbage så hurtigt,  jeg kan.

 

Kærligst
Ella