Følelserne har et budskab

Sorg, vrede, depression, ensomhed, jalousi m.fl.

Glæde, begejstring, kærlighed, lykke, handlekraft, selvtillid, selvsikkerhed, selvværd og velvære.

Sorg, vrede, angst, depression, ensomhed, lav selvtillid, tristhed, manglende selvværd, jalousi, utilstrækkelighed, stress, fobier, traumer. Menneskers følelsesregister er uendeligt, både når det gælder de følelser, der påvirker os positivt, og de følelser, der påvirker os negativt.

Alle menneskelige følelser er lige rigtige, og der er en god grund til, at vi har lige netop de følelser, vi har. Følelserne har nemlig et budskab til os. Den måde, følelserne giver sig til udtryk på, kan dog være mere eller mindre hensigtsmæssig, og det er den del, vi kan arbejde med at forandre.

Følelser er kroppens reaktion på vores tanker. Når vi tænker positive tanker, reagerer vores krop med positive følelser – og når vi tænker negative tanker, reagerer vores krop med negative følelser. Det sker så hurtigt, at de færreste af os er bevidste om vores tanker, før vi mærker vores følelser.

Vi kan ændre vores følelser ved bevidst at ændre vores tanker. Selv når vi befinder os i et sort hul af magtesløshed overfor alle de negative følelser, der pludselig fylder op i vores liv, kan vi ændre situationen. Gennem bevidst arbejde med de tanker og handlingsmønstre, der ligger bag, kan vi løse op for de negative følelser – og give plads for de positive.

Når vi ser tingene fra en ny vinkel og i et nyt perspektiv, giver det os nye muligheder og gør os i stand til at se de ressourcer, vi allerede har til at ændre både vores følelser og vores situation. Og når vi kan se mulighederne, bliver det sjovt og glædeligt at arbejde med følelserne.

Læs også:  Tilgivelse

“Det er dig, der har følelserne – ikke følelserne, der har dig!”